20.05.2000

Hejsa.

Så er jeg kommet til Kina. Turen herned gik rimeligt. Det var næsten ikke til at sove i flyet, så man var lidt rundtosset
pga. en tidsforskel på 6-7 timer. Da vi landede skulle vi hentes i en bus, der var under al kritik. Men man vænner sig til
at sidde lidt klemt.

Vi skulle først ud til Sommerpaladset, som er et 290 hektar stort område med masser af de kinesiske bygninger og statuer.
Der var også en masse både ude på en enorm kunstig sø. Typiske kinesiske dragebåde. Efter en frokost på en restaurant i parken
skulle vi videre til den kinesiske zoo. Her betaler man ikke for indgangen, men for de antal dyr man skal se. Vi skulle kun
se pandaer, så det var en lille, hyggelig tur.

Da vi endelig kom til hotellet var vi et par stykker, der fik en snak med en BT mand, der ville have et par fotos i trafikken.
Vi fik hurtigt klædt om og så skulle vi mænge os med alle cyklisterne. Det er et sandt kaos at færdes i trafikken hernede.
Man skal helst have øjne i nakken for at kunne overskue alle vinkler. Dernæst var vi fem gutter der tog ud på en hyggetur
på 5 km. Så skulle vi også hjem og have et tiltrængt bad. Og værelset... Det er totalt blæret. Jeg har et på 65 kvm. og alle
forhold er i top. Vi måtte ikke selv bære vores kufferter op. De blev bragt. Der er TV på værelserne og en stor seng. Og udsigten
er helt suveræn. Jeg bor på 11. Etage med udsigt til det pulserende byliv. Her sker der noget i alle døgnets 24 timer. For
vildt.

Pengene hernede er kun i sedler. Mønter gider de stort set ikke. Man kan næsten ikke hitte rede i alle de forskellige sedler,
men man har lommen fuld af papir hele tiden. Ting hernede koster ikke en pind. Det er som om, at man kan gøre som man vil.


Den menige kineser er ofte smilende eller arbejdende. Deres åbningstider er ret forskellige fra vores. Der er altid åbent
og der smiles næsten til alle. De er dog ikke specielt gode til engelsk. De kan næsten ikke forstå os i receptionen og i butikkerne
skal man ikke komme med en lang forklaring. Det bliver hårdt at shoppe.

Men nu skal jeg i seng. Godnat klokken er 22:00 her og 15-16 hjemme i lille Danmark.

Jeg skriver videre i morgen.

21.05.2000

Vi var tidligt oppe og skulle ud i en stor park, hvori kulbjerget lå. Det er et område, hvor alle mødes til forskellige aktiviteter.
Der spilles badminton, en slags hackysack, der dyrkes thai-chi og der danses. Det er en oplevelse at se, at der ikke er nogen
aldersbegrænsning på deres fornøjelser i fritiden. Alle kan være med. Lige den periode vi var der, var der en blomsterudstilling,
så der var kræset for alle detaljer og der duftede dejligt. Oven i alle de forskellige indtryk var der en baggrundsmusik i
typisk skinger kinesisk stil.

Lige overfor lå Den Forbudte By. Der kunne vi se, hvordan de forskellige kejsere havde levet. Der var afsnit kun forbeholdt
konkubiner, kejserinden og kejseren. Der var områder, vor menigmand ikke måtte komme. Skete dette ville han/hun få hugget
hovedet af.

Så strøg vi over på Den Himmelske Freds Plads. En enorm plads hvor folk om dagen kommer for at se den kremerede Mao og andre
vil hellere flyve med drager eller sælge varer til turisterne. Om aftenen er der også mange, der mødes til en gang social
hygge efter jobbet.

Og dages udflugt var langtfra slut. Efter en dejlig frokost om det runde ord (uden Kong Arthur) var det tid til at se Sommerpaladset.
Her var der mange forskellige traditioner. Man kunne stå på en sten i centrum af et marmorbygningsværk og dermed være kejser
i dette øjeblik. Man kunne klappe på en sten der lå eksempelvis nummer 3 i rækken foran templet og derefter høre 3 ekkoer.
Her var der dog for mange turister til at det kunne lade sig gøre. Ellers var det en dag der var præget af de kinesiske bygninger.
Når man har set de første kinesiske tage og fået en forskellig forklaring på hver enkelt, var især jeg ved at få nok.

Så skulle der shoppes. Silkemarkedet rummer utrolige muligheder for succes oplevelser men også for at købe en look-a-like
taske og betale det ti-dobbelte . Men kan man lide at prutte og er man god til at stå fast, kan man let få en god vare til
en fornuftig pris. Ja…man fik lange arme den dag. Men pas på med at byde for lavt og ikke ville gå højere. Jeg var tæt på
en mindre slåskamp pga. en stak CD-ere

Om aftenen stod der kinesisk opera på menuen. Jeg hørte lidt til frokost, så mine ører bad om at blive fritaget. Lad gå…men
så må det være skod-mad. Mac-D. Og derefter på hovedet i seng.

Godnat


22.05.2000

Så kom turen til muren.

Vi skulle af sted 6:30 for at undgå morgentrafikken. Det ville sige, at vi blev vækket kl. 5:30 og jeg kunne ikke falde i
søvn, så jeg fik kun 3 timer. Jeg var ret træt og vi sad selvfølgelig fast i morgenmylderet. Det tog os 3,5 time at komme
derop. Og muren joker man ikke med. Ved mødestedet fik vi en masse info og dernæst fik vi frokost. Det var det sædvanlige
runde bord med lune retter og dernæst skulle vi til muren. Turen derop er 5 km. De 5 km. er det hårdeste jeg har set. Alpe
d´ Hues er barnemad i forhold til denne tur. Det stiger mellem 5 og 10 % hele vejen og det er oftest 10%. Bussen havde problemer
med at trække os derop. Men det skal ses.

Muren i sig selv er meget, meget speciel. Trinene varierer hele tiden og der er vildt mange af dem. Det værste er faktisk
at gå ned af dem. Det var en svedig tur henover 1800 trin. Efter denne svedetur skulle vi til et andet sted på ruten. Det
var på små snoede grusveje gennem fattige landsbyer, hvor affaldet lå udenfor huset. Sikken en stank. Men det ser ud som om,
at de første 9 km. bliver de værste og så ikke at glemme, at muren skal passeres begge veje. Det betyder dog også, at de sidste
5 km. foregår nedad mod mål. Jeg glæder mig til denne del af ruten.

På vejen hjem var der ikke så megen trafik, så det gik lidt hurtigere end ud. Aftensmaden skulle nydes på en meget fin restaurant
på det historiske museum, der dog var under ombygning. Maden var helt fantastisk, men der var ikke nok, så Hans og jeg skulle
en tur på Mac´en. Der skulle vi smage Mac…spicy chicken wings. Det var godt nok spicy. Men det kunne nok lige gå i Danmark.

Vi undersøgte, om der var muligheder for at købe billigt hifi o. lign. Men der var ingen, der vidste hvor, men vores guide
ved vidst nok et listigt sted.

Og nu er det på hovedet i seng.

23.05.2000

Denne dag skulle vi på en let sightseeing.

En rask køretur til et emaljeri, hvor mange af de kinesiske vaser produceres. Vi så hele processen, hvor man starter med at
lægget det ønskede mønster, så skulle der lidt farve på, dernæst slibes og til sidst skulle de brændes. Bagefter var der mulighed
for at handle i deres tilstødende butik. Flot men i den pebrede ende.

Vi skulle herefter ud og se Åndernes Allé. Her var der trykkende varmt og vindstille. Det var utroligt at man forventede at
guderne kunne gå ind i stenstøtterne og få dem til at rejse sig op. Efter dette tog vi ud til nogle templer der var bygget
til ære for den på det tidspunkt regerende kejser. Den ene kejser var mægtig og regerede i mange år. Hans tempel var enormt
og meget velholdt, hvorimod det andet tempel tilhørte en kejser, der kun var ved magten i en lille måned. Hans tempel er i
forfald.

Efter denne tur skulle var det tid til en slapper. Vi fik en fri-eftermiddag, så alle løbere kunne forberede sig på hver sin
måde. Jeg lavede min maxim-dunke klar og satte startnummer på løbetrøjen. Så blev resten pakket ned og var klar til næste
morgen.

Aftensmaden forgik med Lars i hotellets restaurant, hvor menuen selvfølgelig stod på pasta. En enorm tallerken Spagetti Bolognese.
Det skulle give nok kulhydrater den dag. Så måtte resten fyldes på dagen efter.


24.05.2000

Så kom det dagen, hvor de sidste mange måneders træning skulle kulminere. Jeg har ikke været så spændt længe. Vi blev vækket
kl. 4:45, så vi kunne få lidt morgenmad, inden bussen kørte kl. 6:00.

Turen gennem Beijing var ikke noget problem, da morgentrafikken først kommer 15 min. senere. Vi sludrede og pjattede for at
få nerverne væk. Eurosport var med i bussen og de filmede i alle de 3 timer, det tog at komme op til Muren. Da vi ankom til
Yin-Yang pladsen var der som i en bageovn. Ingen vind, 34 grader i skyggen (jeg så ingen skygge) og en luftfugtighed på 70-80
%. Vi fik at vide, at ruten i år var meget værre end sidste år og at forholdene var betydelig hårdere i år. Da vi blev sendt
af sted, gik det først opad over 5,3 km. Det var med en stigning på mellem 5 og 10 %. Dernæst gik turen til The Wall. 3.2
km. skulle tilbagelægges før vi var ved startpladsen igen. Her kom jeg alene og mit navn blev råbt ud til en masse tilskuere,
der klappede helt vildt (fedt). Så skulle 3,5 km. landevej løbes før turen kom til den frygtede Gobi-ørken. Her var det næsten
umuligt at løbe, da man grundet varmen havde problemer med at trække vejret ordentligt. Man passerede nogle små landsbyer,
hvor indbyggerne klappede os frem. Så kom vi til en større landsby, hvor der var asfalt at løbe på, men varmen trykkede stadig
enormt (1,2 km.). Så skulle vi på grus igen over 1,4 km. Det var igen gennem en landsby. Så kom vi til en vandpost, hvor jeg
fik så meget vand over mit kogende hoved, at det løb ned i skoene og over de næste 15 km. havde jeg ”sok”. Men ruten fortsatte
efter brusebadet med 5,3 km. asfalt med et meget kuperet terræn. Desværre mest opad. På denne strækning rundede vi halvmarathon-strækningen
og fik registreret vores mellemtid. Fra 22,5 til 31 var der næsten kun grusvej, kun afløst af en kort asfaltstrækning gennem
et lille landsbysamfund. Det var utroligt hårdt, fordi man skulle holde øjnene på stilke for grus var kombineret med sten
i mange størrelser. Det var her man vidste, at varmen skal tages seriøst og ikke bare nydes. Man er nødsaget til at gå mange
gange, for ikke at få et ildebefindende. Så var vi ved asfaltstigningen op mod Yin-Yang pladsen. Der var en lille smule skygge,
og i dette øjeblik glædede man sig til at komme op på muren og blive luftet igennem. Så kom pladsen og opstigningen startede.
Det er her, at man møder muren (i dobbelt forstand). Jeg har aldrig været så ”langt nede”. Jeg var tæt på ikke at kunne komme
videre. Jeg stoppede for enden af gedestien (ret højt oppe) for at tage et hvil. Jeg stod i spænd i et hak i muren i ca. 10-12
minutter og tænkte over hvordan jeg skulle komme videre, for benene ville ikke gå af bar smerte. Men en halv liter vand og
tilsvarende mængde ophedet og koncentreret Maxim fik mig på dupperne igen. Jeg fik så meget krudt i rumpetten at jeg sprintede
over resten at muren og dernæst luntede ned af den lede bakke. På de sidste 1,5 kilometer blev de sidste resurser fyret af
og jeg endte som nummer 22.


25.05.2000

Den morgen var ret anderledes. Jeg var træt i kroppen efter at have løbet dagen før. Armene havde svært ved at komme ned,
men det er jo som sagt ret svært at spise med armene over hovedet. Ved morgenmaden blev det besluttet, at nu jeg skulle på
hifi-marked. Det var et rent gedemarked, men der blev handlet og pruttet med prisen som på Silke-markedet.

Så var det tid til frokost. Mange havde valgt denne frokost fra, men Katrine mente så, at alle pengene skulle fyres af, selv
om vi kun var 8-10 personer. Der blev disket op med en "forhyler”. Kinesisk brændevin på næsten tom mave var ikke lige hvad
jeg var vant til. Men der var et vis gruppepres. Bax og jeg var åbenbart de eneste, der ikke var så skrappe i ren sprut, men
ned skulle det. Føj !!!!! Maden herefter var ganske fortrinlig. Det var alle de bedste retter fra det kinesiske køkken. Masser
af chili og anden stærk mad. Suppen og risene dukkede op til sidst (som det rigtig skal).

Så skulle vi have en rigtig tur i en ricshaw. Hans og jeg fandt hurtigt ham, der havde taget mest EPO og han havde godt gang
i pedalerne på vej mod Silkemarkedet. Da vi ankom ville han have 200 kina-dask. Det var godt nok en lang tur, men vi fik ham
tvunget ned til 120. Han spyttede efter os men hva´ . Han skulle være glad for, at vi gad køre med ham.

På Silkemarkedet handlede vi det sidste ind til alle familiemedlemmerne. Det er skægt at handle med alle de skøre ”skævøjer”.
De snyder os jo alligevel i den sidste ende. Men vi fik, hvad vi ville.

Så skulle vi til gallafest. En lille time i bus ud til et eksklusivt sted med tjenere på rulleskøjter og en enorm buffet.
Det var stillet helt fantastisk op, og tjenerne lokkede alle mulige retter i os. Man blev introduceret for mange forskellige
smage og dufte. Herligt. Men efter alle de traditionelle formaliteter blev der fundet billeder frem fra løbet. Der var godt
nok mange og man skal da have alle billederne af en selv. Så fik vi et diplom og så skulle vi liste lidt øl og vin indenbords.
Men så satte trætheden ind hos mig og så gik bussen hjem til dyner og CNN.

26.05.2000

Så stod den på sightseing igen. Planen var at vi skulle rundt om eftermiddagen men det blev flyttet til om formiddagen.

Programmet stod på et hospitalsbesøg, hvor vi kunne se alle de forskellige hekseurter. Der var alt fra blomster til tørrede
slanger og firben. Tænk lige at skulle sluge en slange i et hug. Det bliver man da syg af. Den skulle nok koges og så drikkes
bagefter. Vi så også de forskellige behandlingsformer såsom akupunktur og massage. Yderst interessant.

Dernæst skulle vi til et beskæftigelses-center for ældre. De ældre producerer alle mulige ting, der kan sælges på gaden og
i butikker. Det var drager, punge og lamper i traditionelt kinesisk look. Vi blev tilbudt varerne og man følte at man støttede
de ældre ved at købe deres produkter. Fed oplevelse.

Så gik turen til en gammel mand, der kunne en del engelsk. Han var behagelig at høre på og han havde lidt af den europæiske
charme. Han havde en kristen religion og var meget belært og oplyst om hvad der sker ude i den store verden (udenfor kina).
Hans hus havde en del moderne installationer og de ejede både tv og køleskab.


Herefter skulle vi i børnehave. En meget positiv oplevelse. De var så søde, at det er svært at beskrive uden billeder. De
lejede og havde der sjovt. Forholdene var helt i top selv om der var mange. Alle så ud til at have det godt. En typisk børnehave
i den finere afdeling.

Så var turen kommet til et kinesisk tempel. Her var luften tyk af røgelsespinde, hvilket ikke lige var min favorit. I dette
tempel så vi en enorm statue hugget ud i et stykke. Rent faktisk var templet bygget uden om et træ der var 18 meter højt.
Det træ blev skåret ud til den statue vi så. Meget imponerende, men når man er lidt træt, så orker man ikke så mange templer,
efter hvad vi så de første dage. Det var synd, for oplevelsen gav virkelig et godt indtryk af den kinesiske religion. Flot.

Resten af dagen var til fri disposition. Man fik investeret i de sidste fornødenheder og så skulle der pakkes. Der skulle
også lige hygges med de andre over en øl og så i seng. Det var svært at falde i søvn, for hvornår mon man kommer til Kina
igen. Men godnat for sidste gang.


27.05.2000

Så skal vi hjem. Danmark kalder. Beijing lufthavn er ikke verdens mest spændende sted, så jeg slutter min dagbog her med at
konkludere, at det har været en enorm oplevelse og den største fysiske præstation jeg har gjort til dato. Det er for vildt
at have gennemført verdens hårdeste marathon. Tillykke til mig selv.

Farvel Kina.

Mikkel